Overordnede Målsætninger

• At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre. 
• At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag.
• At vi afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemodeller

 Retningslinjer for samvær mellem børn og medarbejdere i Linden

vi har fravalgt direkte retningslinjer omkring vores samvær, da vi arbejder med relationer og nærvær og ikke ønsker at begrænse vores relations arbejde med retningslinjer.

Vi har dog en retningslinje: At vise omsorg og nærvær for barnet.

I Linden trøster vi børn, der har behov for det. Vi krammer, omfavner, tager børn på skødet og er nærværende.

Barnets alsidige personlighedsudvikling:
• At skabe plads, tid og rum til børnenes leg 
• At tilgodese det enkelte barns behov 
• At fremme det enkelte barns udvikling 
• At styrke børnenes selvværd 
• At styrke børnenes selvtillid 
• At gøre børnene selvhjulpne

Sociale kompetencer:
• At styrke børnenes fællesskabsfølelse 
• At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder 
• At skabe rum for dialog og medansvar i børnenes hverdag 
• At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin i følgende færdigheder:       

- Fysisk og motoriske      
- Sproglige og kommunikative      
- Intellektuelle      
- Musiske og kreative      
- Sociale

Sprog og sprogstimulering:
• At børnene har et godt dansk sprog, gerne nuanceret. Begrebsdannelsen er på plads og børnene kan sætte ord på oplevelser, følelser, samt udtrykke sig såvel verbalt som non verbalt.

Krop og Bevægelse:
• At udvikle fysisk og psykisk sunde børn som oplever glæde ved og accept af deres egen krop og dens muligheder. 

Naturen og naturfænomener: 
• At børnene skal være undrende overfor omverdenen og tings sammenhæng og udvikle forståelse for disse.

 At børnene skal have en spirende miljøbevidsthed.
 
Kulturelle udtryksformer og værdier: 
• At børnene skal have mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer og møde voksne, der støtter dem i disse aktiviteter og som aktivt formidler kultur.

Pædagogiske læreplaner

Folketinget  vedtog i 2004  "Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for
børn". Pædagogiske læreplaner skal indeholde følgende punkter:

Barnets alsidige personlighedsudvikling.
Ingen børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Børn har krav på at blive hørt og set. Deres selvværd, selvtillid og selvfølelse skal styrkes. Børn skal støttes i videst muligt omfang i deres motoriske, sociale, intellektuelle, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling.

Sociale kompetencer.
Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, - sidegevinsten er, at de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eksperimentere og opleve sammen.

Sprog

Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. De bliver i stand til at forstå andre og udtrykke deres egne tanker og følelser gennem sproget.

Krop og bevægelse.
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed og udvikling.

Naturen og natur fænomener.
Naturoplevelser for børn har både en følelsesmæssig, sanselig en kognitiv og en kropslig dimension. Naturoplevelser for børn handler om, at børnene gennem leg, aktiviteter og oplevelser, får mulighed for at få mange og forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Børnene skal opleve naturen som et rum for at udforske verden.

Kulturelle udtryksformer og værdier.
Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det flerkulturelle samfund er meget værdifuldt, fordi det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

Se årsplan for yderligere information om pædagogiske læreplaner

Sprog og sprogstimulering

Vi arbejder struktureret, bevidst og blandt andet at tale om emnet, synge, tegne, male, lave plancher og figurer.
Yderligere er sprogstimuleringen en bevidst, indirekte og kontinuerlig størrelse. Vi sprogstimulerer, når vi hjælper med blusen, farver med tusser, henter ting på reolen, når vi taler om ting, som vi ser.
Kort sagt er vi, som personale, utroligt bevidste om, at bruge og gentage ord i al kontakt med barnet. Vi samtaler med børnene og ønsker at opnå en dialog med barnet på dets niveau. De skal lære at lytte, forklare sammenhænge, svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked.

Vi stiller krav og udfordringer, motiverer og styrker barnets udvikling ved at give det følelsen af at ”det kan jeg godt”, og give barnet succesoplevelser.

Lindens Mål

• At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre.

Tryghed er en essentiel del af et hvert menneskes liv. Trygheden er det grundlag, som gør, at barnet tør udforske verden, tør udfordre sig selv og derved skabes udvikling i barnets liv. Vi betragter os selv, som en vigtig del af barnets småbørnsliv. Derfor er det af stor betydning, at barn og familie føler sig trygge og har tillid til os. Børn og forældre skal føle sig velkomne i Linden og mærke, at vi er glade for at se dem. Det er vigtigt for os, at skabe en god forældrekontakt. Vi mener, at en gensidig tillid, forståelse, respekt og åbenhed, personale og forældre imellem gør, at vi føler os trygge ved hinanden. I begyndelsen af det nye barns institutions tid,  tilstræber vi, at få en til to faste personaler tilknyttet forældrekontakten, så det er den samme person, man i starten kan henvende sig til. Tryghed er, at barnet hver dag møder kendte voksne, kendte venner, kendte rammer og rutiner. Tryghed er også overskuelighedens og genkendelsens glæde. Derfor har vi en fast dagsrytme, så børnene ved, hvad de kan forvente. Selvfølgelig med plads til spontanitet. I afleverings- og afhentningssituationen er det vigtigt, at få sagt ordentligt goddag og farvel til hinanden. Vi er omsorgsfulde og er altid klar til trøst og kram. Et fællestræk hos alle vores børn er, at de er væk fra deres familie og skal lære at begå sig i en gruppe uden for familiens beskyttende rammer. Vi prøver derfor at skabe en stemning af fællesskab og støtter de gryende kammeratskabsdannelser, der opstår. Det er af stor vigtighed for os, at børnene, i Linden, er glade og både er og har gode kammerater. Vi ved, at tryghed for barnet også findes gennem vennerne.

• At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag

Børn skal have en glad hverdag i institutionen med børn og voksne, der værdsætter dem. Børnene skal have oplevelser, både små og store. Det kan være en tur på et museum, en god leg i dukkekrogen, at holde sine bedste venner i hånden, en god fortælling eller lignede. Summen af alle vores overordnede mål skal munde ud i en berigende og meningsfuld hverdag for børnene. Legen er det, der binder det hele sammen. Legens betydning er uvurderlig for børnenes evner til, og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, og de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eks-perimentere og opleve sammen. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetencer. Børn er fra fødslen i stand til at lære, og den læring, de modtager i de tidlige år, danner grundlaget for den læring, de er i stand til at modtage, når de starter i skole. Heri indgår legen som en meget væsentlig faktor.

• At vi afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemo-deller

Børnene spejler sig i personalet og de er meget opmærksomme på, hvad personalet siger og gør. Derfor er det vigtigt, at vi i vores pædagogiske praksis, både fysisk og mentalt, efterlever ovenstående mål. Dette kan efterleves ved eksempelvis, at vi deltager aktivt i institutionens hverdag, og at den enkelte reflekterer over sin egen professionelle rolle og faglige praksis. Vi er vigtige rollemodeller og må deraf nødvendigvis være vores ansvar meget bevidst. Vi lægger stor vægt på humoren. Vi pjatter og laver sjov med hinanden, både børn og voksne, og godmodigt drilleri opstår. 

At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin:

• Fysisk og motorisk • Sprogligt og kommunikativt • Intellektuelt • Musisk og kreativt • Socialt

Sociale Kompetencer

Det er, for os, af stor vigtighed, at børnene i Linden er glade og har en god hverdag med gode venner og oplevelser. De skal lære at være gode kammerater. Vi lærer børnene at tale ordentligt til hinanden og behandle hin-anden godt. Børnene skal føle sig som en del af fællesskabet og samtidig vide sig værdsat, som enkelt individ. Det er i legen og gennem hverdagens aktiviteter, at børnenes venskaber dannes. Vi lærer børnene at løse konflikter. Vi hjælper dem med at se på hinanden og prøve at forstå, hvordan andre både børn og voksne føler og har det. Vi lærer børnene empati ved at gøre dem opmærksomme på andres følelser, for eksempel. ved at sige: “Prøv at se på ham, kan du se, at han ikke synes, det er rart?”. Vi lærer børnene empati ved, at de lærer at aflæse andres ansigtsudtryk, kropssprog og andet, der signalerer andres sindsstemning. Vi lærer børnene de sociale spilleregler; hvordan man opfører sig over for andre, både voksne og børn, kendte og fremmede. De skal lære egne grænser at kende, lære at sige til og fra og lære at udtrykke egne meninger og følelser. Børnene skal lære at finde ud af, hvem de selv er, og hvad de kan. De skal lære at tage hensyn til andre og kunne udsætte egne behov. De skal lære at bede om hjælp, når de har behov for det.

• At styrke børnenes fællesskabsfølelse

Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, og de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eks-perimentere og opleve sammen. Leg er af uvurderlig betydning for børnenes evner til og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel i form af rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetencer.

• At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskellighe-der

Alle børn er forskellige, - alder, køn, behov, krav, tro og baggrund, og de skal lære at begå sig i mindre og større fællesskaber. Derfor lærer vi børnene at lytte, se hinanden og give hinanden plads ved nogle gange at måtte udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Børnenes lege behøver ikke være kønsopdelt, for eksempel leger drenge og piger en fælles leg; ofte mor, far og børn i dukkekrogen. Børnene bliver bevidste om, at man kan mere og mere, jo ældre man bliver, og at der er ting, de mindre endnu ikke kan eller har lært. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden i hverdagen. Dette kan være både, at trøste en kammerat eller at hjælpe et mindre barn med at få jakke på. Vi ser det som vores opgave at lære børnene, kulturelle og sociale danske normer. Vi mener, at for at integrationen skal kunne lykkes, må alle parter lære at vise respekt, åbenhed og tolerance over for hinandens forskellige kulturelle normer og traditioner. Vi ser det som et stort plus, at vore børn lærer om hinandens traditioner og får kendskab til forskellig måde at leve på, anderledes regler fra familie til familie med mere. Børnene får en oplevelse af, at vi har flere sprog end dansk, og at ting kan hedde ét på dansk og noget andet på for eksempel arabisk.

• At skabe rum for dialog og medan-svar i børnenes hverdag

Vi mener, at det er vigtig at lytte til børnene og tage dem alvorligt. Ved at barnet oplever, at personalet lytter, kan barnet føle tryghed, samt udvikle større selvværd. Børnene skal lære at lytte til hinanden, både i deres lege og i alle former for gruppesammenhænge. Dette medfører, at de udvikler empati, fællesskabsfølelse og selvindsigt. Det er vigtigt, at børnene er medansvarlige i de daglige gøremål og deres egen udvikling. De skal føle sig forpligtet overfor hinanden og fællesskabet, da de senere skal være en del af det omgivende samfund. Børnene skal føle, at der er brug for dem og at deres medansvarlighed er med til at alle trives og føler velvære. Dette gøres blandt andet ved, at vi inddrager børnene i de daglige gøremål, såsom opryd-ning og borddækning. Vi lader de store børn hjælpe de mindre og lader børnene være en aktiv del af hverdagen.

Krop og Bevægelse

Vi støtter børnene i deres motoriske udvikling. Vi har god plads både indendørs og udendørs, og mulighed for flere fysiske aktiviteter. Vi tilstræber, at børnene kommer ud at lege dagligt, uanset vejr og vind. Udendørs leg giver større bevægelsesfrihed til at løbe, cykle, gynge, balancere med mere, samt plads til anden udfoldelse, der i høj grad er med til at udvikle børnenes færdigheder. På 1.sal har vi en stor sal, som bruges flittigt til diverse fysiske udfoldelser og her kan børnene få brugt deres kroppe, når de har brug for bevægelse og for at få brugt noget energi.

Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig og få fornemmelsen af egen krop og hvad den kan. Vi skærper børnenes sanser og fantasi. Vi laver eksempelvis afspænding, hvor børnene skal ligge, slappe af, lytte og fantasere.

Vi klipper, tegner, maler, modellerer, laver perler og lignende, så børnene får styrket deres finmotorik. Vi giver børnene mulighed for at få kendskab til forskellige materialer, der kan arbejdes med: Ler, trylledej, maling med mere.

Aktiviteterne kan være udviklende og stimulerende for både fin- og grov motoriske sanser, tænkning, koncentrationsevne samt sprogudvikling, derfor er mange af de aktiviteter, vi sætter i gang i grupperne, bevidst valgt med baggrund i vores faglige iagttagelser og viden om børns udvikling..

3.9 Barnets Alsidige Personlighedsudvikling

• At skabe plads, tid og rum til børnenes leg

Legen er en gennemgribende faktor i barnets udvikling. Den er genstand for mange udviklingsmuligheder, blandt andet på det personlige, det sociale samt det kognitive plan. Den er både en drivkraft bag udviklingen, og samtidig også en genstand til udvikling. I legen skaber barnet mulighed for at øve sig i hverdagen. Legen er med til at hjælpe barnet med at skabe konsensus i sin kultur og derigennem skabe forståelse for sin egen og andres verden. Vi mener, at det er vigtigt, at institutionen skaber plads, tid og rum til, at børnene kan lege. Legen kræver stort samarbejde og velvilje hos alle involverede parter. Børnene vælger nogle børn de hellere vil lege med end andre og venskaber dannes. Vi støtter op omkring børnenes leg og forsøger at hjælpe de børn, der på den ene eller anden måde har svært ved at lege, eller komme med ind i en leg eller fællesskab. Det er i fællesskabet med andre, at børnene oplever styrke og betydning. At være vellidt og respekteret er med til at give barnet et godt selvværd og en tro på sig selv. Derfor er det vigtigt for barnet at have gode venner. En væsentlig måde at betone fællesskabet og samhørighed er ved at have noget at være fælles om. En fælles leg udsender signaler om, at dette er os, vi er sammen om dette. Det giver børnene et tilhørsforhold, som vi mener, er essentielt for barnets væren. En vigtig metode til at gøre børnene skoleparate, er ved at lade dem lege og derved udforske og udfordre sig selv. I legen udvikler børnene blandt andet deres fantasi. Legen stiller krav til børne-nes begrebsforståelse og indlevelsesev-ne, samt børnenes evne til at forhandle. Over-nævnte er alle vigtige elementer i barnets vej mod skoleparathed. Blandt andet derfor kan vi kun betone vigtigheden af, at børn får plads tid og rum til at lege både i institutionen, samt derhjemme.

• At tilgodese det enkelte barns behov

Trivsel er en generel tilstand, der kommer til udtryk som almen tilfredshed og velvære hos det enkelte barn. Derfor må vi tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og følge barnets spor. Vi skal følge op på børnenes egne aktiviteter og lege, med efterfølgende samtaler om, hvad der interes-serer dem.

Hvis barnet har noget legetøj, en pude, en sut eller lignende, det er specielt glad for, må det gerne medbringes. Det kan skabe tryghed for barnet at have noget velkendt med hjemme-fra, og samtidig kan det være katalysator i børnenes leg.

Hvis barnet har behov for hjælp til at få sagt farvel til sine forældre, er vi altid klar til at vinke med barnet og give trøst og kram.

Hvis barnet har brug for at lege stille eller mere vilde lege, kan vi skabe plads til dette. De vilde lege foregår oftest i salen eller på legepladsen, vi kan finde lidt afskærmede steder til rolige lege, eller sætte aktiviteter i gang ved bordet.

• At fremme det enkelte barns udvik-ling

Ingen børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Vi lytter til barnet – børn har krav på at blive hørt.  Det er en af vores fornemmeste opgaver, at observere børnene, reflektere over disse observationer og ud fra vores erfaringer og viden, handle sådan, at børnene støttes i videst muligt omfang i deres motoriske, sociale, intellektuelle, sproglige og følelsesmæssige udvikling.

Vi er opmærksomme på det enkelte barns aktuelle behov. Vi ser barnet og tolker de signaler, vi aflæser.

• At styrke børnenes selvværd

Selvværd forstås som en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler en tillid til egen formåen og har følelsen af, at ”jeg er noget værd”. De skal føle sig værdsat og lære at stå ved sig selv. Især når barnet møder modgang, er det vigtigt for barnet at have følelsen af at være god nok.

Vi viser og fortæller børnene, at vi holder af dem, og at de betyder meget for os voksne og for hinanden. Vi møder børnene med positive forventninger.

• At styrke børnenes selvtillid

Selvtillid er, at mestre nogle ydre ting. At man er god til at cykle, tegne, spille bold, at man er sej eller ser sød ud. Selvtillid handler også om præstationer, evner og udseende. For at styrke barnets selvtillid stiller vi krav og motiverer barnet i forhold til det udviklingstrin, som det befinder sig på. Vi igangsætter aktiviteter, der støtter og udvikler de evner, de allerede har. Det gør vi for eksempel i dagligdagen igennem legen og de daglige gøremål. Vi anser ros og anerkendelse af børnene som en naturlig metode til at udvikle barnets selv-tillid.

• At gøre børnene selvhjulpne

Det er en naturlig proces i barnets institutionsliv at blive selvhjulpen. De skal lære at frigøre sig fra afhængighed og lære at blive selvstændige. Dette gør vi ved at opfordre og vise tillid til at børnene godt selv kan, for eksempel ved af- og påklædning, ved konfliktløsning og når vi spiser. Det sker gennem dialog med børnene og ved ikke at servicere dem for meget. Altså ved at lade dem klare tingene selv og støtte dem heri.

Kulturelle udtryksformer og værdier

I Linden er der ligeså mange forskellige kulturer repræsenteret, som der er børn. En hver familiekultur er unik, og vi anser forskelligheden for at være meget værdifuldt. Det er gennem mødet med andre, vi som mennesker definerer vores eget kulturelle ståsted og finder egne kulturelle rødder. Vi udviser respekt for hinanden, andres kultur og de forskelligheder, det medfører. I Linden formidler vi et bredt spekter af kulturelle oplevelser. Vi fejrer de traditionelle højtider som jul, fastelavn og påske. Vi fejrer de muslimske helligdage Eid. Vi bruger biblioteker og museer, og i begrænset omfang biograf og teater, som kulturformidler. Vi bruger IT som redskab til billedbehandling (fotodokumentation), hvor børnene inddrages enten i processen eller ser det færdige resultat. Børnene har deres egne computere, hvor de har mulighed for at spille indlæ-ringsspil. Vi lægger meget vægt på børnenes egne æstetiske udtryk; det at de selv, eventuelt med hjælp fra personalet, er i stand til at skabe et udtryk. Vi lægger vægt på, at det er processen, der er det vigtige. Vi synger dagligt i Linden for eksempel til samling. Vi vægter sang og musik højt. På opslagstavlen ved kontoret hænger UGENS SANG, som børn og forældre kan tage med hjem, så sangene kan synges hjemme. Hver fredag i vinterhalvåret har vi fælles sang med alle børnene, hvor vi synger og leger sanglege. Vi hører ofte musik og/eller danser. Vi lytter til forskellige genrer, klassisk, pop, rock eller eller de sidste nye hits på engelsk, dansk eller arabisk. Vi har 4-5 gange årligt en fælles sang formiddag, sammen med vores netværksinstitutioner. Vi læser bøger og fortæller eventyr, gennem højtlæsning og fortælling udfordrer vi børnenes fantasi og styrker deres sproglige egenskaber.

Sprog

Forudsætningen for begrebsdannelse er erfaringer, herfra bygges ordforrådet op. Først sættes der ord på konkrete situationer, så fyldes indholdet i begreberne og senere kan barnet verbalisere tanker og ønsker. Børnene skal i det daglige have erfaringer, som tilskynder til kommunikation, som for eksempel. højtlæsning, ture, tegninger og især mulighed for leg.

Vi arbejder struktureret, bevidst og målrettet med sproget, til gavn for alle børn og med specielt øje for de børn, som har mest behov. Vi inddrager sange, ture, historier i sprogarbejdet. Endvidere er vi bevidste omkring vort sprogbrug og hvordan vi kan arbejde ”tematisk” i vores dagligdag. Vi bearbejder forskellige emner og temaer sam-men med børnene.. Yderligere er sprogstimuleringen en bevidst, indirekte og kontinuerlig størrelse. Vi sprogstimulerer, når vi hjælper med jakken, farver med tusser, henter ting på reolen, når vi taler om ting, som vi ser. Vi benævner ting, som det der og nuancerer sproget. F.eks. en kop, et krus, et glas eller en stol, en taburet eller en kontorstol. Kort sagt er vi, som personale, utroligt bevidste om, at bruge og gentage ord i al kontakt med barnet. Vi samtaler med børnene og ønsker at opnå en dialog med barnet på dets niveau. De skal lære at lytte, forklare sammenhænge, svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked. Vi stiller krav og udfordringer, motiverer og styrker barnets udvikling ved at give det følelsen af at ”det kan jeg godt”, og give barnet succesoplevelser. I vuggestuen arbejdes med sproget ved at: • Sætte ord på alle handlinger • At benævne genstande med farver og former • Bekræfte børnenes handlinger (eks. ja, du tager koppen/ du spiser med din ske/ du bygger med klodser) • Bruge pegebøger og billedbøger • Synge fagte-sange, navnesange, rim og remser • Tale tydeligt og have øjenkontakt • Gentage det barnet siger • Det vi siger, skal give mening for barnet.

Ovenstående benyttes mere eller mindre også over for de andre børn i Linden.

Der er udlagt midler til sprogstimulering af børn med behov for ekstra sprog stimulering. 3-årige  og 5–årige børn sprogvurderes, når personalet vurderer behov, Sprogvurderingerne tastet elektronisk til kommunens sprogvejledere, son melder tilbage til os om hvilke børn, der har behov for ekstra sprogstimulering. 

Natur og naturfænomener

Naturoplevelser for børn har både en følelses-mæssig, en sanselig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturoplevelser for børn handler om, at børnene gennem  leg, aktiviteter og oplevelser får mulighed for at få mange og forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Børnene skal opleve naturen som et rum for at udforske verden. Børnenes skal støttes i at være undrende over for omverdenen og tingenes sammenhæng. Vi tager udgangspunkt i børnenes undren og følger deres spor. Børnene skal stimuleres til at udforske omgivelserne og det kan spænde fra at studere et edderkoppespind i døråbningen til oplevelser på en tur i skoven. Vi tager for eksempel på ture til skov og strand, mærker vejr og vind, får sand mellem tæerne og samler materialer til videre bearbejdning. Vi læser bøger om naturen og bruger sange, rim og remser til at skabe sammenhæng mellem sproget og de sanselige oplevelser.