Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
• Skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og
forældre. - Fysisk og motorisk - Sociallt
• Give børnene en berigende og meningsfuld hverdag.
• Tilgodese det enkelte barns behov
• Styrke børns selvværd.
• Skabe plads, tid og rum til børns leg.
Udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin:
- Sprogligt og kommunikativt
- Intellektuelt, musisk og kreativt
Overordnede Målsætninger
• At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og
forældre.
• At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag.
• At vi afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemodeller
Retningslinjer for samvær mellem børn og medarbejdere i Linden
vi har fravalgt direkte retningslinjer omkring vores samvær, da vi arbejder med relationer og nærvær og ikke ønsker at begrænse vores relations arbejde med retningslinjer.
Vi har dog en retningslinje: At vise omsorg og nærvær for barnet.
I Linden trøster vi børn, der har behov for det. Vi krammer, omfavner, tager børn på skødet og er nærværende.
Barnets alsidige personlighedsudvikling:
• At skabe plads, tid og rum til børnenes leg
• At tilgodese det enkelte barns behov
• At fremme det enkelte barns udvikling
• At styrke børnenes selvværd
• At styrke børnenes selvtillid
• At gøre børnene selvhjulpne
Sociale kompetencer:
• At styrke børnenes fællesskabsfølelse
• At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskelligheder
• At skabe rum for dialog og medansvar i børnenes hverdag
• At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin i følgende
færdigheder:
- Fysisk og motoriske
- Sproglige og kommunikative
- Intellektuelle
- Musiske og kreative
- Sociale
Sprog og sprogstimulering:
• At børnene har et godt dansk sprog, gerne nuanceret. Begrebsdannelsen er på
plads og børnene kan sætte ord på oplevelser, følelser, samt udtrykke sig
såvel verbalt som non verbalt.
Krop og Bevægelse:
• At udvikle fysisk og psykisk sunde børn som oplever glæde ved og accept af
deres egen krop og dens muligheder.
Naturen og naturfænomener:
• At børnene skal være undrende overfor omverdenen og tings sammenhæng og
udvikle forståelse for disse.
At børnene skal have en spirende
miljøbevidsthed.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
• At børnene skal have mulighed for at eksperimentere med, øve sig i og
afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer
og møde voksne, der støtter dem i disse aktiviteter og som aktivt formidler
kultur.
Pædagogiske læreplaner
Folketinget vedtog i 2004 "Lov om
pædagogiske læreplaner i dagtilbud for
børn". Pædagogiske læreplaner skal indeholde følgende punkter:
Barnets alsidige personlighedsudvikling.
Ingen børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Børn har krav på at
blive hørt og set. Deres selvværd, selvtillid og selvfølelse skal styrkes.
Børn skal støttes i videst muligt omfang i deres motoriske, sociale,
intellektuelle, sproglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling.
Sociale kompetencer.
Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er
sjovt, - sidegevinsten er, at de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen
udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens
perspektiv, eksperimentere og opleve sammen.
Sprog
Børnene udvikler og fastholder deres identitet og
selvfølelse ved at udtrykke sig. De bliver i stand til at forstå andre og
udtrykke deres egne tanker og følelser gennem sproget.
Krop og bevægelse.
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at tage vare på
kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk
sundhed og udvikling.
Naturen og natur fænomener.
Naturoplevelser for børn har både en følelsesmæssig, sanselig en kognitiv og
en kropslig dimension. Naturoplevelser for børn handler om, at børnene gennem
leg, aktiviteter og oplevelser, får mulighed for at få mange og forskellige
erfaringer med naturen og naturfænomener. Børnene skal opleve naturen som et
rum for at udforske verden.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det
flerkulturelle samfund er meget værdifuldt, fordi det er gennem mødet med
andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og
genkender vores egne kulturelle rødder.
Se årsplan for yderligere information om pædagogiske læreplaner
Sprog og sprogstimulering
Vi arbejder struktureret, bevidst og blandt andet at
tale om emnet, synge, tegne, male, lave plancher og figurer.
Yderligere er sprogstimuleringen en bevidst, indirekte og kontinuerlig
størrelse. Vi sprogstimulerer, når vi hjælper med blusen, farver med tusser,
henter ting på reolen, når vi taler om ting, som vi ser.
Kort sagt er vi, som personale, utroligt bevidste om, at bruge og gentage ord
i al kontakt med barnet. Vi samtaler med børnene og ønsker at opnå en dialog
med barnet på dets niveau. De skal lære at lytte, forklare sammenhænge,
svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked.
Vi stiller krav og udfordringer, motiverer og styrker barnets udvikling ved
at give det følelsen af at ”det kan jeg godt”, og give barnet
succesoplevelser.
Lindens Mål
• At skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børn og forældre.
Tryghed er en essentiel del af et hvert menneskes liv. Trygheden er det grundlag, som gør, at barnet tør udforske verden, tør udfordre sig selv og derved skabes udvikling i barnets liv. Vi betragter os selv, som en vigtig del af barnets småbørnsliv. Derfor er det af stor betydning, at barn og familie føler sig trygge og har tillid til os. Børn og forældre skal føle sig velkomne i Linden og mærke, at vi er glade for at se dem. Det er vigtigt for os, at skabe en god forældrekontakt. Vi mener, at en gensidig tillid, forståelse, respekt og åbenhed, personale og forældre imellem gør, at vi føler os trygge ved hinanden. I begyndelsen af det nye barns institutions tid, tilstræber vi, at få en til to faste personaler tilknyttet forældrekontakten, så det er den samme person, man i starten kan henvende sig til. Tryghed er, at barnet hver dag møder kendte voksne, kendte venner, kendte rammer og rutiner. Tryghed er også overskuelighedens og genkendelsens glæde. Derfor har vi en fast dagsrytme, så børnene ved, hvad de kan forvente. Selvfølgelig med plads til spontanitet. I afleverings- og afhentningssituationen er det vigtigt, at få sagt ordentligt goddag og farvel til hinanden. Vi er omsorgsfulde og er altid klar til trøst og kram. Et fællestræk hos alle vores børn er, at de er væk fra deres familie og skal lære at begå sig i en gruppe uden for familiens beskyttende rammer. Vi prøver derfor at skabe en stemning af fællesskab og støtter de gryende kammeratskabsdannelser, der opstår. Det er af stor vigtighed for os, at børnene, i Linden, er glade og både er og har gode kammerater. Vi ved, at tryghed for barnet også findes gennem vennerne.
• At give børnene en berigende og meningsfuld hverdag
Børn skal have en glad hverdag i institutionen med børn og voksne, der værdsætter dem. Børnene skal have oplevelser, både små og store. Det kan være en tur på et museum, en god leg i dukkekrogen, at holde sine bedste venner i hånden, en god fortælling eller lignede. Summen af alle vores overordnede mål skal munde ud i en berigende og meningsfuld hverdag for børnene. Legen er det, der binder det hele sammen. Legens betydning er uvurderlig for børnenes evner til, og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, og de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eks-perimentere og opleve sammen. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetencer. Børn er fra fødslen i stand til at lære, og den læring, de modtager i de tidlige år, danner grundlaget for den læring, de er i stand til at modtage, når de starter i skole. Heri indgår legen som en meget væsentlig faktor.
• At vi afspejler de pædagogiske mål og derigennem er gode rollemo-deller
Børnene spejler sig i personalet og de er meget opmærksomme på, hvad personalet siger og gør. Derfor er det vigtigt, at vi i vores pædagogiske praksis, både fysisk og mentalt, efterlever ovenstående mål. Dette kan efterleves ved eksempelvis, at vi deltager aktivt i institutionens hverdag, og at den enkelte reflekterer over sin egen professionelle rolle og faglige praksis. Vi er vigtige rollemodeller og må deraf nødvendigvis være vores ansvar meget bevidst. Vi lægger stor vægt på humoren. Vi pjatter og laver sjov med hinanden, både børn og voksne, og godmodigt drilleri opstår.
At udvikle og stimulere børnene på deres udviklingstrin:
• Fysisk og motorisk • Sprogligt og kommunikativt • Intellektuelt • Musisk og kreativt • Socialt
Sociale Kompetencer
Det er, for os, af stor vigtighed, at børnene i Linden er glade og har en god hverdag med gode venner og oplevelser. De skal lære at være gode kammerater. Vi lærer børnene at tale ordentligt til hinanden og behandle hin-anden godt. Børnene skal føle sig som en del af fællesskabet og samtidig vide sig værdsat, som enkelt individ. Det er i legen og gennem hverdagens aktiviteter, at børnenes venskaber dannes. Vi lærer børnene at løse konflikter. Vi hjælper dem med at se på hinanden og prøve at forstå, hvordan andre både børn og voksne føler og har det. Vi lærer børnene empati ved at gøre dem opmærksomme på andres følelser, for eksempel. ved at sige: “Prøv at se på ham, kan du se, at han ikke synes, det er rart?”. Vi lærer børnene empati ved, at de lærer at aflæse andres ansigtsudtryk, kropssprog og andet, der signalerer andres sindsstemning. Vi lærer børnene de sociale spilleregler; hvordan man opfører sig over for andre, både voksne og børn, kendte og fremmede. De skal lære egne grænser at kende, lære at sige til og fra og lære at udtrykke egne meninger og følelser. Børnene skal lære at finde ud af, hvem de selv er, og hvad de kan. De skal lære at tage hensyn til andre og kunne udsætte egne behov. De skal lære at bede om hjælp, når de har behov for det.
• At styrke børnenes fællesskabsfølelse
Børn udvikler sig gennem leg. Børn vælger legen af lyst, og fordi det er sjovt, og de udvikler sociale færdigheder. Igennem legen udvikler børnene evnen til at lære af hinanden, se sagen fra en andens perspektiv, eks-perimentere og opleve sammen. Leg er af uvurderlig betydning for børnenes evner til og muligheder for, at danne nære relationer med andre. Legen, for eksempel i form af rollelege, danner grundlaget for barnets sociale og intellektuelle færdigheder og stimulerer barnets fantasi. Vi støtter aktivt op omkring barnets legerelationer og hjælper det med at udvikle forståelse og kompetencer.
• At børnene har forståelse for og anerkender hinandens forskellighe-der
Alle børn er forskellige, - alder, køn, behov, krav, tro og baggrund, og de skal lære at begå sig i mindre og større fællesskaber. Derfor lærer vi børnene at lytte, se hinanden og give hinanden plads ved nogle gange at måtte udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Børnenes lege behøver ikke være kønsopdelt, for eksempel leger drenge og piger en fælles leg; ofte mor, far og børn i dukkekrogen. Børnene bliver bevidste om, at man kan mere og mere, jo ældre man bliver, og at der er ting, de mindre endnu ikke kan eller har lært. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden i hverdagen. Dette kan være både, at trøste en kammerat eller at hjælpe et mindre barn med at få jakke på. Vi ser det som vores opgave at lære børnene, kulturelle og sociale danske normer. Vi mener, at for at integrationen skal kunne lykkes, må alle parter lære at vise respekt, åbenhed og tolerance over for hinandens forskellige kulturelle normer og traditioner. Vi ser det som et stort plus, at vore børn lærer om hinandens traditioner og får kendskab til forskellig måde at leve på, anderledes regler fra familie til familie med mere. Børnene får en oplevelse af, at vi har flere sprog end dansk, og at ting kan hedde ét på dansk og noget andet på for eksempel arabisk.
• At skabe rum for dialog og medan-svar i børnenes hverdag
Vi mener, at det er vigtig at lytte til børnene og tage dem alvorligt. Ved at barnet oplever, at personalet lytter, kan barnet føle tryghed, samt udvikle større selvværd. Børnene skal lære at lytte til hinanden, både i deres lege og i alle former for gruppesammenhænge. Dette medfører, at de udvikler empati, fællesskabsfølelse og selvindsigt. Det er vigtigt, at børnene er medansvarlige i de daglige gøremål og deres egen udvikling. De skal føle sig forpligtet overfor hinanden og fællesskabet, da de senere skal være en del af det omgivende samfund. Børnene skal føle, at der er brug for dem og at deres medansvarlighed er med til at alle trives og føler velvære. Dette gøres blandt andet ved, at vi inddrager børnene i de daglige gøremål, såsom opryd-ning og borddækning. Vi lader de store børn hjælpe de mindre og lader børnene være en aktiv del af hverdagen.
Krop og Bevægelse
Vi støtter børnene i deres motoriske udvikling. Vi har god plads både indendørs og udendørs, og mulighed for flere fysiske aktiviteter. Vi tilstræber, at børnene kommer ud at lege dagligt, uanset vejr og vind. Udendørs leg giver større bevægelsesfrihed til at løbe, cykle, gynge, balancere med mere, samt plads til anden udfoldelse, der i høj grad er med til at udvikle børnenes færdigheder. På 1.sal har vi en stor sal, som bruges flittigt til diverse fysiske udfoldelser og her kan børnene få brugt deres kroppe, når de har brug for bevægelse og for at få brugt noget energi.
Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig og få fornemmelsen af egen krop og hvad den kan. Vi skærper børnenes sanser og fantasi. Vi laver eksempelvis afspænding, hvor børnene skal ligge, slappe af, lytte og fantasere.
Vi klipper, tegner, maler, modellerer, laver perler og lignende, så børnene får styrket deres finmotorik. Vi giver børnene mulighed for at få kendskab til forskellige materialer, der kan arbejdes med: Ler, trylledej, maling med mere.
Aktiviteterne kan være udviklende og stimulerende for både fin- og grov motoriske sanser, tænkning, koncentrationsevne samt sprogudvikling, derfor er mange af de aktiviteter, vi sætter i gang i grupperne, bevidst valgt med baggrund i vores faglige iagttagelser og viden om børns udvikling..
3.9 Barnets Alsidige Personlighedsudvikling
• At skabe plads, tid og rum til børnenes leg
Legen er en gennemgribende faktor i barnets udvikling. Den er genstand for mange udviklingsmuligheder, blandt andet på det personlige, det sociale samt det kognitive plan. Den er både en drivkraft bag udviklingen, og samtidig også en genstand til udvikling. I legen skaber barnet mulighed for at øve sig i hverdagen. Legen er med til at hjælpe barnet med at skabe konsensus i sin kultur og derigennem skabe forståelse for sin egen og andres verden. Vi mener, at det er vigtigt, at institutionen skaber plads, tid og rum til, at børnene kan lege. Legen kræver stort samarbejde og velvilje hos alle involverede parter. Børnene vælger nogle børn de hellere vil lege med end andre og venskaber dannes. Vi støtter op omkring børnenes leg og forsøger at hjælpe de børn, der på den ene eller anden måde har svært ved at lege, eller komme med ind i en leg eller fællesskab. Det er i fællesskabet med andre, at børnene oplever styrke og betydning. At være vellidt og respekteret er med til at give barnet et godt selvværd og en tro på sig selv. Derfor er det vigtigt for barnet at have gode venner. En væsentlig måde at betone fællesskabet og samhørighed er ved at have noget at være fælles om. En fælles leg udsender signaler om, at dette er os, vi er sammen om dette. Det giver børnene et tilhørsforhold, som vi mener, er essentielt for barnets væren. En vigtig metode til at gøre børnene skoleparate, er ved at lade dem lege og derved udforske og udfordre sig selv. I legen udvikler børnene blandt andet deres fantasi. Legen stiller krav til børne-nes begrebsforståelse og indlevelsesev-ne, samt børnenes evne til at forhandle. Over-nævnte er alle vigtige elementer i barnets vej mod skoleparathed. Blandt andet derfor kan vi kun betone vigtigheden af, at børn får plads tid og rum til at lege både i institutionen, samt derhjemme.
• At tilgodese det enkelte barns behov
Trivsel er en generel tilstand, der kommer til udtryk som almen tilfredshed og velvære hos det enkelte barn. Derfor må vi tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og følge barnets spor. Vi skal følge op på børnenes egne aktiviteter og lege, med efterfølgende samtaler om, hvad der interes-serer dem.
Hvis barnet har noget legetøj, en pude, en sut eller lignende, det er specielt glad for, må det gerne medbringes. Det kan skabe tryghed for barnet at have noget velkendt med hjemme-fra, og samtidig kan det være katalysator i børnenes leg.
Hvis barnet har behov for hjælp til at få sagt farvel til sine forældre, er vi altid klar til at vinke med barnet og give trøst og kram.
Hvis barnet har brug for at lege stille eller mere vilde lege, kan vi skabe plads til dette. De vilde lege foregår oftest i salen eller på legepladsen, vi kan finde lidt afskærmede steder til rolige lege, eller sætte aktiviteter i gang ved bordet.
• At fremme det enkelte barns udvik-ling
Ingen børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Vi lytter til barnet – børn har krav på at blive hørt. Det er en af vores fornemmeste opgaver, at observere børnene, reflektere over disse observationer og ud fra vores erfaringer og viden, handle sådan, at børnene støttes i videst muligt omfang i deres motoriske, sociale, intellektuelle, sproglige og følelsesmæssige udvikling.
Vi er opmærksomme på det enkelte barns aktuelle behov. Vi ser barnet og tolker de signaler, vi aflæser.
• At styrke børnenes selvværd
Selvværd forstås som en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler en tillid til egen formåen og har følelsen af, at ”jeg er noget værd”. De skal føle sig værdsat og lære at stå ved sig selv. Især når barnet møder modgang, er det vigtigt for barnet at have følelsen af at være god nok.
Vi viser og fortæller børnene, at vi holder af dem, og at de betyder meget for os voksne og for hinanden. Vi møder børnene med positive forventninger.
• At styrke børnenes selvtillid
Selvtillid er, at mestre nogle ydre ting. At man er god til at cykle, tegne, spille bold, at man er sej eller ser sød ud. Selvtillid handler også om præstationer, evner og udseende. For at styrke barnets selvtillid stiller vi krav og motiverer barnet i forhold til det udviklingstrin, som det befinder sig på. Vi igangsætter aktiviteter, der støtter og udvikler de evner, de allerede har. Det gør vi for eksempel i dagligdagen igennem legen og de daglige gøremål. Vi anser ros og anerkendelse af børnene som en naturlig metode til at udvikle barnets selv-tillid.
• At gøre børnene selvhjulpne
Det er en naturlig proces i barnets institutionsliv at blive selvhjulpen. De skal lære at frigøre sig fra afhængighed og lære at blive selvstændige. Dette gør vi ved at opfordre og vise tillid til at børnene godt selv kan, for eksempel ved af- og påklædning, ved konfliktløsning og når vi spiser. Det sker gennem dialog med børnene og ved ikke at servicere dem for meget. Altså ved at lade dem klare tingene selv og støtte dem heri.
Kulturelle udtryksformer og værdier
I Linden er der ligeså mange forskellige kulturer repræsenteret, som der er børn. En hver familiekultur er unik, og vi anser forskelligheden for at være meget værdifuldt. Det er gennem mødet med andre, vi som mennesker definerer vores eget kulturelle ståsted og finder egne kulturelle rødder. Vi udviser respekt for hinanden, andres kultur og de forskelligheder, det medfører. I Linden formidler vi et bredt spekter af kulturelle oplevelser. Vi fejrer de traditionelle højtider som jul, fastelavn og påske. Vi fejrer de muslimske helligdage Eid. Vi bruger biblioteker og museer, og i begrænset omfang biograf og teater, som kulturformidler. Vi bruger IT som redskab til billedbehandling (fotodokumentation), hvor børnene inddrages enten i processen eller ser det færdige resultat. Børnene har deres egne computere, hvor de har mulighed for at spille indlæ-ringsspil. Vi lægger meget vægt på børnenes egne æstetiske udtryk; det at de selv, eventuelt med hjælp fra personalet, er i stand til at skabe et udtryk. Vi lægger vægt på, at det er processen, der er det vigtige. Vi synger dagligt i Linden for eksempel til samling. Vi vægter sang og musik højt. På opslagstavlen ved kontoret hænger UGENS SANG, som børn og forældre kan tage med hjem, så sangene kan synges hjemme. Hver fredag i vinterhalvåret har vi fælles sang med alle børnene, hvor vi synger og leger sanglege. Vi hører ofte musik og/eller danser. Vi lytter til forskellige genrer, klassisk, pop, rock eller eller de sidste nye hits på engelsk, dansk eller arabisk. Vi har 4-5 gange årligt en fælles sang formiddag, sammen med vores netværksinstitutioner. Vi læser bøger og fortæller eventyr, gennem højtlæsning og fortælling udfordrer vi børnenes fantasi og styrker deres sproglige egenskaber.
Sprog
Forudsætningen for begrebsdannelse er erfaringer, herfra bygges ordforrådet op. Først sættes der ord på konkrete situationer, så fyldes indholdet i begreberne og senere kan barnet verbalisere tanker og ønsker. Børnene skal i det daglige have erfaringer, som tilskynder til kommunikation, som for eksempel. højtlæsning, ture, tegninger og især mulighed for leg.
Vi arbejder struktureret, bevidst og målrettet med sproget, til gavn for alle børn og med specielt øje for de børn, som har mest behov. Vi inddrager sange, ture, historier i sprogarbejdet. Endvidere er vi bevidste omkring vort sprogbrug og hvordan vi kan arbejde ”tematisk” i vores dagligdag. Vi bearbejder forskellige emner og temaer sam-men med børnene.. Yderligere er sprogstimuleringen en bevidst, indirekte og kontinuerlig størrelse. Vi sprogstimulerer, når vi hjælper med jakken, farver med tusser, henter ting på reolen, når vi taler om ting, som vi ser. Vi benævner ting, som det der og nuancerer sproget. F.eks. en kop, et krus, et glas eller en stol, en taburet eller en kontorstol. Kort sagt er vi, som personale, utroligt bevidste om, at bruge og gentage ord i al kontakt med barnet. Vi samtaler med børnene og ønsker at opnå en dialog med barnet på dets niveau. De skal lære at lytte, forklare sammenhænge, svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked. Vi stiller krav og udfordringer, motiverer og styrker barnets udvikling ved at give det følelsen af at ”det kan jeg godt”, og give barnet succesoplevelser. I vuggestuen arbejdes med sproget ved at: • Sætte ord på alle handlinger • At benævne genstande med farver og former • Bekræfte børnenes handlinger (eks. ja, du tager koppen/ du spiser med din ske/ du bygger med klodser) • Bruge pegebøger og billedbøger • Synge fagte-sange, navnesange, rim og remser • Tale tydeligt og have øjenkontakt • Gentage det barnet siger • Det vi siger, skal give mening for barnet.
Ovenstående benyttes mere eller mindre også over for de andre børn i Linden.
Der er udlagt midler til sprogstimulering af børn med behov for ekstra sprog stimulering. 3-årige og 5–årige børn sprogvurderes, når personalet vurderer behov, Sprogvurderingerne tastet elektronisk til kommunens sprogvejledere, son melder tilbage til os om hvilke børn, der har behov for ekstra sprogstimulering.
Natur og naturfænomener
Naturoplevelser for børn har både en følelses-mæssig, en sanselig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturoplevelser for børn handler om, at børnene gennem leg, aktiviteter og oplevelser får mulighed for at få mange og forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Børnene skal opleve naturen som et rum for at udforske verden. Børnenes skal støttes i at være undrende over for omverdenen og tingenes sammenhæng. Vi tager udgangspunkt i børnenes undren og følger deres spor. Børnene skal stimuleres til at udforske omgivelserne og det kan spænde fra at studere et edderkoppespind i døråbningen til oplevelser på en tur i skoven. Vi tager for eksempel på ture til skov og strand, mærker vejr og vind, får sand mellem tæerne og samler materialer til videre bearbejdning. Vi læser bøger om naturen og bruger sange, rim og remser til at skabe sammenhæng mellem sproget og de sanselige oplevelser.
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Søvnpolitik i Linden Vuggestuen: De yngste vuggestue børn De ældste børn Børn over
2 år sover altid indendørs. Børnehaven: Børn der sover godt,
udvikler sig godt Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen
indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske ur
sørger for, at barnet selv vågner, når de er færdige med luren. Derfor er
vores udgangspunkt også, at vi ikke vækker børn.
Som udgangspunkt bliver børn puttet, når de er trætte og ikke kan holde sig
vågen - uanset tidspunkt.
Et vuggestuebarn sover typisk 1 – 2 gange i løbet af dagen.
De børn, der kan være med hele formiddagen, bliver puttet når vi har spist
frokost. De bliver puttet i en barnevogn eller krybbe. Børnene har deres egen
krybbe med navn på.
Vi noterer på tavlen, det tidsrum, som jeres barn har sovet.
Vi putter de børn ud først, der virker mest trætte.
Børnene bliver puttet indendørs i senge. Børnene sover med deres tøj på og
får et tæppe/en dyne over sig. Børnene har faste senge med navn på. Hvis
børnene ikke sover efter ca. 30 min, tages de op igen.
Vi har en forventning om, at forældre skriver hvornår barnet er vågnet om
morgenen, så vi har en viden om dette og kan agere derefter og tage hensyn
til barnet. Vuggestuebørn sover ca. 13-15 timer i døgnet.
Børn med behov for en middagslur, puttes efter frokost. Hvis børnene ikke sover efter ca. 30 min, tages de op igen.
Børn i 3-5 års alderen har brug for ca. 11-14 timers søvn i døgnet. Nogle
børn har stadig brug for middagssøvn selvom de er blevet børnehavebørn.
Hygiejnepolitik
Mål er
Nedbringelse af sygefravær hos børn og voksne
Personalet skal være gode rollemodeller i forhold til gode vaner omkring
hygiejne
Handleplan
Vi gør, hvad vi kan for at mindske smitte, da sygdom blandt børn og voksne på
alle måder er et problem.
De voksne er nøglepersoner i forbindelse med begrænsning af smitte.
Udluftning
Vask af hænder
Hænder er den største smitte overfører
Rengøring
Skoldning
Specielt for Månestuen (vuggestuen)
Sengetøj / sengelinned
Ved hoste og nys
Børn sendes hjem når:
Ved tvivlsspørgsmål tjek i mappen "Børns sygdomme"
Når et barn sendes sygt hjem skrives en besked til næste dags åbnere, så de ved besked.
Retningslinjer for mad og måltider i Linden
I Linden er vi, som daginstitution, ansvarlige for at dække en stor del af børnenes samlede energibehov. Derfor er det vigtigt, at maden der bliver serveret, lever op til de anbefalinger der er på området.
I Linden tager vi udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger om “de 10 kostråd” og følger guiden for “Måltidsmærket”, der viser vejen til sund mad i daginstitutioner.
Vi har det økologiske guldmærke og måltidsmærket og serverer derfor måltider som er 90-100% økologisk.
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/
https://altomkost.dk/maaltidsmaerket/om-maaltidsmaerket/
https://www.oekologisk-spisemaerke.dk/om-spisemaerket/
Vision:
· At skabe glæde ved måltider, som er sunde og varierende, samt give nye smagsoplevelser i trygge rammer.
· At opleve at mad og måltid er en social oplevelse og et fælleskab
Mål:
- Madmod: Børnene har mulighed for at få forskellige smags- og duftoplevelser, hvor sanserne sættes i spil.
- Spisevaner: Børnene får grundlagt sunde spisevaner.
- Madglæde: Omkring det fælles måltid, skabes god stemning, dialog, fællesskab og hygge.
- Maddannelse: Børnene får, ud over en sund mæthed, en madoplevelse, en æstetisk oplevelse, madbevidsthed og kompetence med sig fra det fælles måltid, hvor børnene får viden om mad.
- At børn kan spise sig mætte i næringsrig kost, så de kan udvikle sig og få energi til at deltage i leg og aktiviteter.
Madplan
Hver uge udarbejdes en madplan, som lever op til anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen. Hvis forældre har spørgsmål, er de altid velkomne til at kigge forbi køkkenet
Det fælles måltid:
Inden frokost holder alle stuer (dog ikke de yngste vuggestuegruppe) samling. Det skaber et fællesskab og en god overgang til frokostmåltidet.
At spise sammen giver en unik mulighed for læring, motivation og madglæde. Fælles måltider i vuggestuen og i børnehaven lærer børnene, at det er dejligt at spise sund mad sammen og at mad er varierende, har forskellig smag, duft, udseende, farver og former.
Det fælles måltid er en læringsproces f.eks. hvordan smager de forskellige madvarer, man skal vente, mens maden sendes rundt, samt vurdere, hvor meget mad der skal øses op på tallerkenen osv.
Børnene får muligheden for, at inspirere hinanden rundt om bordet. “Hvis min ven spiser fisk vil jeg også gerne smage”. Børnene kan vælge selv i hvilken rækkefølge, de vil spise den mad, de har på tallerkenen eller ”opbygge” deres rugbrødsmad.
Vi ved, at gode madvaner, som så meget andet, skal grundlægges tidligt.
Bordkultur:
Før vi sætter os til bords for at spise morgenmad, frokost eller eftermiddagsmad vasker vi hænder.
Det pædagogiske personale er rollemodeller og sætter normer og rammer for måltidet, ud fra en pædagogisk vurdering ved blandt andet, at børnene har faste pladser efter børnenes behov, sproglig formåen, venskaber og nye legerelationer. Det giver børnene tryghed, at der er faste måltidsrutiner.
Vi tilstræber, at måltiderne foregår i en hyggelig rolig atmosfære, hvor stemningen er god og hvor børnene har tid til at se og smage på maden. Vi vil gerne give børnene en oplevelse af, at det er rart at sidde sammen og spise den samme mad.
At røre ved og mærke på maden, er en vigtig del af mad og sanseoplevelsen for, især de yngre børn i Linden.
Vi bliver siddende ved bordet til størstedelen af børnene er færdige med at spise.
Børnene hjælper med afhentning af madvogn, borddækning og oprydning efter spisning.
Børnene lærer selv at hælde op i glasset, smøre rugbrød og om muligt selv hælde mad op på egen tallerken.
Måltider:
Morgenmad kl.7-8:
Der serveres morgenmad hver dag. Der vil være: havregryn, rugbrød eller hjemmebagte boller, smør, ost eller kyllingepølse samt frugt efter sæson. Børnene kan vælge at få et glas vand eller mælk.
Formiddagsmad kl. 9.00 til vuggestuen:
Børnene tilbydes frugt efter sæson, en halv hjemmebagt bolle eller et halvt stykke rugbrød med smør, ost eller kyllingepølse samt vand.
Frokost kl.10:45 til vuggestuen og kl.11 til børnehaven:
Der serveres fisk to gange om ugen, samt måltider efter årstiden. Til frokost bliver der serveret vand. Madplan kan ses ved indgang til Linden samt på Famly.
Der laves madpakker på de dage hvor børnene skal på tur
Eftermiddagsmad kl.14-15:
Eftermiddagsmaden varierer meget, men det kan eks. være pestosnegle, bananmuffins eller gulerodsboller. Der vil altid være frugt efter sæson samt mælk til børnene.
Drikkelse:
I følge “Måltidsmærket” skal børnene i daginstitutioner have 1 dl. mælk om dagen. I Linden får vi mælk til eftermiddagsmaden. De børn, som kommer til morgenmad tilbydes også et glas mælk. Vuggestuen tilbydes letmælk og børnehaven minimælk.
Vi hjælper derudover børnene til at de får drukket vand i løbet af dagen, da flere børn skal mindes om at få væske nok.
Fødevarer med særlig bemærkning:
Kød:
Alt kød der serveres i Linden er halalslagtet.
Tun/rovfisk:
I Linden serverer vi ikke rovfisk og tun. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 3 år ikke spiser tun på dåse og rovfisk. Årsagen er, at der kan være en risiko for, at barnet får for meget kviksølv gennem maden. Et højt indtag af kviksølv kan påvirke hjernens udvikling.
https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-mere-fisk/
Rosiner:
Børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 g. rosiner om ugen. Til information er der ca.14 g. rosiner i en lille pakke.
Rosiner kan have et højt indhold af svampegift, som stammer fra skimmelsvampe. Forbruget af rosiner bliver derfor holdt på et meget lavt niveau i Linden.https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/saerlige-grupper/spaed-og-smaaboern/spar-paa-rosinerne-til-smaaboern/
Liste med fødevarer vi er ekstra opmærksomme på til vuggestuebørn:
- rå gulerødder (medmindre de er revet fint)
- Nødder (medmindre de er fint hakkede eller blendede)
- Vindruer (medmindre de er skåret ud)
- popcorn, ris kiks
- “Grønt drys” da der kan være risiko for jordbakterier
- Honning (Frarådes børn under 1 år da det kan indeholde bakteriesporer)
- Kanel
- Grønsager med et højt indhold af nitrit serveres i små mængder: selleri, rødbede, fennikel, spinat.
https://www.sst.dk/~/media/E382EA4F4DD7410B8A71243B7F97E70B.ashx
Vedrørende diæt- og allergikost:
Børne- og ungdomsudvalget har besluttet, at der i alle daginstitutioner i København tilbydes mælke og/eller æggefri diæt (eventuelt kombinationsdiæt). Det vil sige i både institutioner, der modtager færdig mad og i institutioner, der selv producerer maden. Diætmaden serveres, når der foreligger en særlig lægeerklæring fra en børnelæge.
Fritagelse for betaling for frokost, når der ikke serveres diætmad:
I de tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde diætmad, og der foreligger en særlig lægeerklæring fra en børnelæge godkendt af Børne-unge forvaltningen, kan forældrene fritages for betaling for maden.
Sukkerpolitik:
Sukker anvendes kun som krydderi i køkkenet, medmindre det er en særlig mærkedag som fx. juleafslutning eller fastelavn. I stedet for sukker benyttes der andre smagsgivere til at søde med. fx. tørret frugt.
- Børnene må ikke medbringe slik eller tyggegummi i Linden.
- De der henter børn, må heller ikke dele slik eller andet ud.
Fødselsdage:
Fødselsdage er noget særlig for børn i alle aldre. Det skal selvfølgelig fejres. Linden opfordrer til at der kun medbringes en sukkerholdig ting, for eksempel kage, is eller flødeboller. Resten kan være frugt eller sunde snacks.
Dette er besluttet da der er mange børn i Linden, og det bliver til mange fødselsdage i løbet af et år.
Vedtaget på personale møde d. 14-1-2020
Retningslinjer for håndtering af samvær mellem børn og voksne i Linden
Linden har fravalgt retningslinjer, da vi arbejder med relationer og nærvær og ikke ønsker at begrænse vores relationsarbejde af retningslinjer.
Vi har dog en retnings linje: at vise omsorg for børnene.
I Linden trøster vi børn, der har behov for det. Vi krammer, omfavner, tager børn på skødet og er nærværende.
(Politik for) IT og digitale medier i Linden
Den digitale udvikling, åbner for nogle nye udfordringer og særlige
perspektiver, for såvel den enkelte pædagog og pædagogmedhjælper, som for den pædagogiske
profession. Det bør til enhver tid være en pædagogisk kerneopgave, at
beskæftige sig med, hvad der aktuelt rører sig i barnets hverdag. Og It og
digitale medier, fylder rigtigt meget i vores børns dagligdag.
Dagtilbudsloven fra juni 2011 kræver, at daginstitutionerne sætter mål for børnenes læring indenfor:
• Barnets alsidige
personlighedsudvikling
• Sociale kompetencer
• Sproglig udvikling
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier.
• Krop og bevægelse
Arbejdet med It og digitale medier kan understøtte barnets udvikling og læring inden for alle disse områder. Der er et stort læringspotentiale i at arbejde med it. Vi ser It og digitale medier, som redskaber, der åbner op for ny kreativitet, musiske oplevelser, styrker koordinationen og understøtter viden og visuelle læreprocesser. De kan være med til at fremme nye fællesskaber og kan give lyst til fremvisning og fortælling.
Et særligt potentiale i forhold til It og digitale medier, er at de som oftest er meget attraktive for børnene at arbejde med. Det giver nogle muligheder for personalet i forhold til at kunne arbejde med børnenes indbyrdes relationer.
Lindens mål for arbejdet med It og digitale medier.
• At introducere børnene for It og
digitale medier, på en måde der understøtter en begyndende digital dannelse.
• At være eksponenter for It og digitale medier af høj kvalitet.
• At vi sikrer, at alle børn har lige muligheder.
• At vi i særlig grad er opmærksomme på de børn, der ikke har mulighed for
at benytte It og digitale medier i hjemmet.
For at kunne understøtte ovenstående mål, mener vi at det er en forudsætning, at de voksne er deltagende i aktiviteter omkring It og digitale medier, sammen med børnene.
Personalet i Linden skal både, når der arbejdes med kendte elektroniske medier og når nye introduceres, være aktivt deltagende, sammen med børnene. Det kan være ved at lave film af hinanden, billede skattejagt eller historie fortælling.
Børn i Linden skal ikke sidde med diverse spil, men vi skal i stedet sammen være aktivt bruge medierne. Børn vil derfor ikke sidde alene med en ipad eller pc.
Vi har lavet en række skabeloner, som gør det nemt for dig at lave og holde jeres hjemmeside vedlige. Vælg mellem sektionerne nedenfor.
Kombinér et dejligt billede og en kort tekst. Du kan her også linke til undersider med uddybende tekst eller vedhæfte dokumenter eller links.
Beskriv hvilke aktiviteter i har i institutionen med små billeder. Der kan linkes videre til forklarende tekst og billeder.
Hvis du har nogle relevant artikler, som du gerne vil dele med forældrene, så er artikelsektionen en god måde at gøre det på.
Denne sektion viser hvilket personale, som er i institutionen. Den vedligeholder sig selv og trækker informationen automatisk fra Famly.
Vis et kort over hvor institutionen ligger og hvordan man kontakter jer. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.
Vis jeres åbningstider på en overskuelig måde. Denne sektion opdaterer sig selv automatisk.